
_________________________
_________________________
Byhistorisk Forlag, Vejle
Vejlebogen 2019
Pris 95 kr.
Bogen sælges på stadsarkivet og hos byens boghandlere.
_________________________
Bogen med pressefotograf Oskar Jensens flotte lokalhistoriske fotos fra 1950'erne og 1960'erne kan nu købes til tilbudspris på stadsarkivet og hos byens boghandlere.
_________________________
Gode og dårlige nyheder fra bestyrelsen
Aflysninger
Både på grund af forsamlingsforbuddet og det høje smittetal under corona-pandemien har bestyrelsen besluttet at aflyse resten af de planlagte arrangementer i dette år.
Det gælder:
Foredraget på Vejle Bibliotek mandag den 9. november ved Poul Ulrich Jensen om oversvømmelser i Vejle
Præsentationen af Vejlebogen 2020 i DGI-Huset fredag den 20. november
Samt
Julemødet på Stadsarkivet tirsdag den 8. december
Afhentning af Vejlebogen
Vejlebogen 2020 kan hentes på Vejle Stadsarkiv ved handicapindgangen
Torsdag den 19. november kl. 12-16
Fredag den 20. november kl. 10-12
Der vil være skiltning, der viser vej. Husk mundbind.
Vejlebogen 2020 kan derefter også afhentes i Stadsarkivets almindelige åbningstid.
Ny hjemmeside
Bestyrelsen har længe ønsket at gøre foreningens hjemmeside mere indbydende og også mere anvendelig.
Vi har derfor indledt et samarbejde med billedkunstner Britta Egebjerg, der meget snart går i gang med arbejdet. Vi glæder os til at se resultatet og håber på, at den nye hjemmeside bliver til både gavn og glæde.
Program for 2021
På trods af de mange aflysninger af arrangementer i 2020 på grund pandemien er bestyrelsen allerede nu i gang med at sammensætte et spændende program for året 2021. Vi håber meget på, at ”det bliver godt igen”.
Venlig hilsen bestyrelsen
Bestyrelsen
__________________________________________
Byhistorisk Selskab for Vejle
Byhistorisk Selskab for Vejle har til formål at udbrede kendskabet til og interessen for Vejle og omegns historie.
Byhistorisk Selskab for Vejle afholder hvert år otte-ti arrangementer inden for en række historiske og kulturelle emner. Det kan være besøg på steder og institutioner i Vejle og omegn, som man normalt ikke får adgang til, eller foredrag der tager udgangspunkt i byens og egnens historie.
Byhistorisk Selskab udgiver hvert år Vejlebogen der er gratis for medlemmer, og Selskabet har sit eget forlag der udgiver bøger om Vejle.
Indmeldelsesblanket til foreningen findes her
________________________________________
Generalforsamling
Byhistorisk Selskab for Vejle
Den årlige generalforsamling i Byhistorisk Selskab for Vejle blev afholdt på Vejle Bibliotek
tirsdag den 18. februar 2020 med omkring 80 deltagere.
Denne gang virkede højtaleranlægget ganske fortræffeligt.
Den afgående formand, Søren Brunbech, bød velkommen og Pernille Schou, Vejle Stadsarkiv, blev valgt som dirigent.
Her følger bestyrelsens sekretær, Jonna Nielsens, referat af generalforsamlingen:
Punkt 1: Valg af dirigent
Ad 1 Pernille Schou blev valgt som dirigent. Hun kunne meddele, at generalforsamlingen var
varslet i tide i Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen og i mail til medlemmerne.
Punkt 2: Bestyrelsens beretning
Ad 2 Søren Brunbech aflagde beretning som efterfølgende blev godkendt med applaus.
Punkt 3: Forelæggelse af regnskab for 2019
Ad 3 Christian Madsen fremlagde regnskab for 2019. Godkendt med applaus.
Punkt 4: Fastsættelse af kontingent for næste år
Ad 4 Kontingentet fortsætter uændret. 175 kr. for almindelige medlemmer og 600 kr. for
foreninger og firmaer.
Punkt 5: Fremlæggelse af budget for 2020
Ad 5 Christian Madsen fremlagde budget for 2020. Godkendt med applaus.
Punkt 6: Indkomne forslag
Ad 6 Der var ingen indkomne forslag.
Punkt 7: Valg til bestyrelses- og suppleantposter
Ad 7 Vigand Rasmussen blev genvalgt til bestyrelsen og Britt Kristensen blev nyvalgt.
Med applaus.
Som suppleant blev Poul Porskær Poulsen genvalgt, og som ny suppleant valgtes Vibeke Kruse. Med applaus.
Punkt 8: Valg af revisor og revisorsuppleant
Ad 8 Palle Grundholm blev genvalgt som revisor, med applaus.
Som revisorsuppleant genvalgtes Poul Ulrich Jensen.
Ad 9 Under evt. tog næstformanden Vigand Rasmussen ordet og tog behørig afsked med den afgående formand Søren Brunbech, som har beklædt posten til UG de seneste syv år.
Bestyrelsen har konstitueret sig
Ved det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig:
Birgitte Arffmann: formand
Vigand Rasmussen: næstformand
Christian Madsen: kasserer
Jonna Nielsen: sekretær
Britt Kristensen: ansvarlig for hjemmesiden
Poul Porskær Poulsen og nyvalgte Vibeke Kruse, suppleanter
Aktiviteter
Foredrag ved Poul Duedahl
Foredraget, der fulgte efter generalforsamlingen, blev i år holdt af professor i historie ved
Aalborg Universitet, Poul Duedahl. Han udgav i 2019 det meget roste værk ”Billeder fra en
ANDEN VERDEN. De Kellerske Anstalters historie”, og foredraget handlede derfor om de
udviklingshæmmedes historie, især om institutionerne i Brejning og på Livø og Sprogø.
Foredraget var – ligesom bogen - rigt illustreret. Forsamlingen fik et godt indblik i familien
Kellers banebrydende indsats for at give i begyndelsen døve og døvstumme og sidenhen i særlig grad udviklingshæmmede en god tilværelse. Siden ændrede synet på de udviklingshæmmede sig, og nu er De Kellerske Institutioner historie.
Bogudgivelse
Der var ligeledes et godt fremmøde på Vejle Stadsarkiv fredag den 6. marts i forbindelse med
udgivelsen af bogen ”Jernet, ilden og bølgen blå. Historien om Harald Hess og Hess Fabrikker,
Vejle”. Bogen er udkommet på Byhistorisk Forlag.
Den 92-årige Harald Hess kunne desværre ikke selv være til stede; men hans datter
repræsenterede familien. Redaktør Poul Porskær Poulsen bød velkommen og introducerede
bogens forfatter, Anton Carey Bidstrup, der fortalte om sit samarbejde med Harald Hess. Bogen
koster 175 kr. Medlemspris 125 kr.
Bogen er særdeles velskrevet og kan så absolut anbefales til foreningens medlemmer. Harald Hess er en god fortæller med megen sans for humor, og det formår forfatteren Anton Carey Bidstrup Carey at gengive på meget fornem vis.
Afsluttende bemærkninger
Bestyrelsen kan ikke klage over manglende opbakning til foreningens arrangementer,
tværtimod. Derfor er det også svært at indlede en ny periode af bestyrelsesarbejdet med
aflysninger af arrangementer, vi havde set frem til.
Forberedelserne til efterårets program er godt i gang.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Medio april 2020
Kom til præsentation af ny bog fra Byhistorisk Forlag, Vejle
Fredag den 6. marts 2019, kl. 14.00 på Vejle Stadsarkiv
Historien om Harald Hess og Hess’ Fabrikker, Vejle
Hess Fabrikker var i tre generationer ejet og styret af Hess-familien. Det startede småt, men da virksomheden var på sit højeste, var det en af Danmarks største arbejdspladser.
Det er en historie om at leve et luksusliv, som Harald Hess selv beskriver det. Og om den videnskabelige jordomrejse til verdens mest eksotiske steder med Galathea II ekspeditionen, som Harald deltog i. To år på verdenshavene, mens kæresten trofast ventede hjemme i Danmark. Senere nogle spændende år i USA, inden det unge par vendte hjem til Vejle, nu som en familie på fem.
Det er på mange måder en helt anden verden, denne biografi dykker ned i, med humoristiske, rørende og underholdende anekdoter fra et langt og vidtforgrenet liv. Det er tanker om liv og død. Og ikke mindst om, hvordan det føles at lukke den virksomhed, man fik i dåbsgave. En begivenhed, der stadig sidder i 92-årige Harald Hess, 45 år senere.
Bogen er på 236 sider
Udsalgspris 175 kr. - Pris for Byhistorisk Selskabs medlemmer 125 kr.
Bogens forfatter, Anton Carey Bidstrup, vil være til stede.
Alle er velkomne til at deltage.
Venlig hilsen
Byhistorisk Selskab for Vejle
Vel mødt!
Byhistorisk Forlag, Vejle
Fra Spættevej til Xiamen
Lars Ravn. 2019.
Pris 75 kr.
Medlemspris 50 kr.
Til salg på Vejle Stadsarkiv og Vejle Kunstmuseum.
_________________________
Genoptryk af bogen om Vejle Fjord. 2015.
Vejle Fjord bogen kan købes på Vejle Stadsarkiv og i Søndergades Bog & Idé, Arnold Busck, Butikken i Spinderihallerne og på Økolariet.
Pris 350 kr.
_________________________